Jeppe Nybroe, journalisten

De kastede med motorsave …

Jeppe Nybroe var esset i ærmet hos Danmarks Radio. Frem til kulminationen i 2007 var han den populære nyhedsvært, udenrigskorrespondent, valggeneral, hofreporter… kort sagt: gulddrengen der favnede det hele. Gennem talent, ambitioner, benhårdt slid og ikke mindst likeability opnåede han i løbet af 10 år mere end de fleste journalistaspiranter overhovedet kan nå at drømme om.

Alt var godt – lige indtil det lille ord ”nu” sneg sig ind i en reportage fra Irak og vendte op og ned på hans karriere. I sin iver efter at levere en fængende historie kom han med udtalelsen: ”Nu ruller nogle af de allersidste danske soldater ud af Irak i ly af nattemørket”. De levende billeder, der akkompagnerede indslaget, forestillede imidlertid Nybroe på taget af en pansret mandskabsvogn på vej ind i Irak. Det spottede konkurrenterne på TV2, og så var lavinen sat i gang.

Det var åbenlyst vildledende for seerne – historien og billederne passede simpelthen ikke sammen. Det var konstrueret. Dermed var en af journalistikkens helligste regler blevet overtrådt i en verden, hvor troværdighed er journalistens adelsmærke. Og så gik jagten ellers i gang for at finde flere fejl… det lykkedes faktisk også konkurrenterne at finde et fortilfælde, hvor Nybroe havde manipuleret med lyden i et indslag. Ikke noget ukendt fænomen i de kredse, men det blev sømmet i kisten i Nybroes DR-karriere.

Kometkarrieren fik således en brat ende.

Nybroes opførsel blev udlagt som utilgivelig i journalistiske kredse, hvorimod vi andre dødelige nok havde lidt sværere ved at forstå, at det ligefrem skulle betyde fyring, offentlig spidsrod og ikke mindst tilintetgørelse af mandens integritet…

Det er tydeligt, at han simpelthen var blevet for stor – altid i front, altid så korrekt, altid så heldig. Det vil uvægerligt avle misundelige kolleger, bitre konkurrenter og virke som en rød klud på gadens parlament, der altid kaster sig frådende over enhver potentiel lynchning.

I en sammenligning er Danmark et af de steder i verden, hvor fejl koster dyrest på det menneskelige plan.

Danskerne er nok det mest opdragende folkefærd overhovedet. Vi reagerer voldsomt på fejl – vi stopper helt op. Tager man andre i fejl kan man ofte selv lukrere på det, ligesom der fremkommer en vis dynamik i enhver gruppe, når fejl påpeges. Men hvornår er der på en arbejdsplads tale om fejl og ikke uenigheder; og hvad gør man, når situationer fra virkeligheden møder taktik eller lysten til sensation? Karaktermordet lever nemlig i bedste velgående:

Nogle beskyldninger er så langt under bæltestedet, at det ikke giver nogen mening at prøve at skyde dem ned. Ifølge filmmanden Jørgen Leth kommer man igennem det, hvis man har samvittigheden i orden – men det er tiden, der arbejder for en. At blive udnævnt til ”den perverse kolonist fra Haiti” på baggrund af et løsrevet citat i en bog kan føre til meget – eksempelvis en fyring som cykelkommentator på TV2! Hetzen blev bl.a. ført af Ekstra Bladets tidligere ansvarshavende redaktør Bent Falbert, der med en bemærkning i en intern rundskrivelse meget fint illustrerer, hvad Leth, ene mand, var oppe i mod:

"Det er godt at vi går til den afsporede Leth med dagens forside… Den opblæste karl…"

For en fyret kommunaldirektør fra provinsen ramte behandlingen hårdt på selvværdet. Han blev fyret på baggrund af intrigelignende beskyldninger, der var fremsat af en enkelt medarbejder. Personsagen trak lokale overskrifter i ugeavisen, og historien nåede også formiddagsbladene. Rygterne og gætterierne svirrede. Efter sagen var undersøgt til bunds, måtte kommunen trække alle anklager tilbage og udbetale en klækkelig fratrædelsesgodtgørelse. Til trods for kompensation og renselse af sit navn havde hele forløbet allerede haft store menneskelige konsekvenser, som opsummeres ganske fint af hovedpersonen selv:

"Man bliver til sidst i tvivl om man er det menneske man tror man er."

Tidligere teaterdirektør på Østre Gasværk, Jon Stephensen blev bortvist og fyret af Københavns Teater, der hævdede, at han havde tilegnet sig procenter af indtægter fra en forestilling. Stephensen havde været i opposition til ledelsen, og man svarede tilsyneladende igen ved at kriminalisere ham i fuld offentlighed. Men Stephensen havde ikke gjort noget forkert, og det hele endte da også med, at sagen faldt til jorden, og Stephensen kunne beholde både bonus og honorar. Han er i dag udnævnt til direktør for Aveny T. Sådan en omgang klarer man dog ikke uden skrammer på personligheden, og det var med Stephensens egne ord ”en vildt hård periode” både for ham selv og omgivelserne.

Karaktermord er ved at være et udbredt problem i vores samfund – se blot på vores politikere! Der er nemlig meget at vinde og lidt at tabe ved at gå efter manden i stedet for efter bolden. Den ensidige fremlæggelse af sagen og de ofte uhyrlige beskyldninger gør det meget svært for offeret at komme med en modreaktion. Karaktermordets hovedingredienser er ikke svære at få fat i for hverdagens små terrorister – og de er slet ikke svære at hælde i rævekagen: overdrivelse, onde rygter, halve sandheder sat uden for kontekst samt manipulation er sikre midler til at ødelægge et andet menneskes gode navn og rygte.

Og så tilbage til Nybroe: Fulgte man med i sagen, da den var på sit højeste, vil man huske et hysteri af den anden verden – sladderpressen belejrede hans hjem, et fagblad insinuerede betegnelsen ”psykopat”, karrieren lå i ruiner, og manden var for påvirket til overhovedet at kunne forsvare sig. Der blev ikke kastet med knive, men med motorsave mod en mand der lå ned. Det bør afstedkomme en væmmelse hos de fleste – det var ikke okay; han har jo ikke gjort det for at genere nogen.

Det underfundige er nemlig, at Nybroe ikke havde gjort noget strafbart efter loven, men alligevel blev kraftigt kriminaliseret af dele af samfundet.

En tiltalt har ret til en forsvarer, og en objektiv dommer vil vurdere skyldsspørgsmålet. Det er et kendt fænomen i strafferetten, at man hellere lader 10 skyldige gå fri end dømmer en uskyldig, hvorimod det modsatte princip synes at gælde i danskernes egen dagligdag.

Selvom dansk ret primært fokuserer på regler, så orienterer man sig selvfølgelig også i retspraksis… Skulle der således være nogen form for retfærdighed til derude i andedammen, så burde det have kostet dyrt, da chefredaktøren for Ekstra Bladet i 2011 forbrød sig mod et andet uomtvisteligt journalistisk princip, nemlig kildebeskyttelsen. Det afstedkom imidlertid ikke andet end en god debat i medierne. Der var ingen personlige konsekvenser og sammenlignet med Nybroe-eksemplet, så hænger det simpelthen ikke sammen.

Det er således tankevækkende, at hele ens integritet og karriere kan ryge på gulvet under sådan en moderne heksejagt. Sociologen Emilia van Hauen har begået et fantastisk skriv om netop den sociale regulering i den slags situationer. Og hvilke fejl skal give carte blanche til nedslagtning?! Fejl er svære at undgå for de fleste. I arbejdsøjemed må vi derfor sætte vores lid til, at der er dygtige ledere, der leder os, når vi dummer os. - Som formår at fungere som retfærdige dommere… Desværre evner ledelsen sjældent at håndtere den slags. Det var derfor dejligt befriende at høre Årets Leder 2011 Lise Egholm udtale:

"Hvis man aldrig laver fejl, så laver man for lidt."

Det er en holdning af format, der signalerer, at lederen også tager ansvar og giver et spillerum til medarbejderne til at agere i.

Selvfølgelig må alvorlige fejl have konsekvenser. Men proportionerne skal være på plads. Når man eksempelvis forsøger at tørre hele ansvaret for tv-mediets udfordringer af på Nybroe alene, så var det åbenlys dårlig ledelse. Og røvturen stod Nybroe alene med. Ligesom tusinder af andre danskere derude på arbejdsmarkedet, som prøver sådan en omgang – også selvom de ikke nødvendigvis ender på forsiden af formiddagsaviserne.

Nu er der heldigvis intet, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Personligt har jeg et godt øje til kandidater med en god historie om deres fyring. Faktum er, at de oftest er bedre medarbejdere. De har større selvindsigt. De gør sig ekstra umage. Den slags får man ikke nødvendigvis fra en diva, der er headhuntet hos konkurrenten.

Ja, i det hele taget bør vi hylde dem, der gør comeback efter sådan en tur i vridemaskinen! Derfor er det dejligt livsbekræftende at se Jeppe Nybroe oppe i gear igen; klogere på livet men fri af fortiden og rammerne. Det er STORT og en inspiration til alle derude, der har været udsat for uretfærdig behandling udover det sædvanlige. Op på hesten igen og hold hovedet højt – velvidende at de dygtigste ledere vil sætte pris på jeres historie!

                                                                                                          Berckentin, 2012

Dagens reminder: Næste gang du hører noget om nogen, så vær din egen objektive dommer, inden du dømmer!