Ivan Grundahl, Designeren

Manden uden døre …

Der er noget dejligt betryggende over Ivan Grundahl. Og det er egentlig mærkeligt, for man kan ikke bevæge sig rundt i det danske modelandskab uden at blive mødt med en vis beundring, når man har arbejdet for the grand old man… - ”overlevede du??”. Jeps - og jeg lærte noget vigtigt, som jeg tog med mig videre!

Hvis man kender til autoriteten omkring Karl Lagerfeld, så vil man helt klart kunne nikke genkendende til en stor del af Ivan’s attitude.

Det gør ham måske en anelse skræmmende. Muligvis er han direkte inspireret fra film og bøger om Kejser Karl – mere sandsynligt er det, at det blot ligger et kreativt sind så nært: utålmodigheden, røntgenblikket og lysten til at udfordre…

Ivan Grundahl er uhyre ligefrem – siger hvad han ser og tænker; råt for usødet. Det er ikke altid rart for den, som ikke har lyst til at høre tanken. Jeg synes, det var fedt. Måske mest fordi der aldrig faldt et ondt ord imellem os.

Ivan formåede da også i løbet af få måneder at inspirere mig mere, end jeg var blevet gennem 4 år på min tidligere arbejdsplads. Han introducerede et - for mig - helt nyt og revolutionerende koncept: ”Ingen lukkede døre”. Ingen hemmeligheder! Naturligvis introducerede han det ikke – han gjorde det bare.

Kæmpe kulturchok. Gennem min juniortid som afdelingschef, projektleder og markedschef var jeg flasket op med møder bag lukkede døre… Mit nye kontor hos Ivan havde ikke en gang en dør! Sådan én måtte jeg i hast bestille, fordi jeg ikke kunne undvære den…

Det var grænseoverskridende, at alle møder og samtaler med Ivan blev holdt for åben dør på hans kontor. De medarbejdere og samarbejdspartnere, som vores snak ofte omhandlede i en eller anden form, sad tit lige ude på den anden side af væggen – og kunne altså helt legalt lytte med hvad hhv. ejeren og direktøren talte om. Det fik bestemt ikke Ivan til at nedtone sin bramfri facon. Af og til affødte det en kommentar eller også dukkede den berørte så op i døråbningen, hvis dét der blev sagt var lidt for skrapt eller trængte til en uddybning. Og så blev der også lyttet.. og herefter fældet hurtig dom. Kontant afregning.

Når jeg indledningsvis og med et lille smil, sammenligner Ivan med den excentriske Karl Lagerfeld, så udelukker det heller ikke, at der var frustrationer hos medarbejderne. Men det skyldtes ikke, at personalet var i tvivl om stemningen og kursen i virksomheden. En kæmpe gave som jeg ser det! Der foregik ikke noget bag lukkede døre, som kunne føre til spekulationer og nervøsitet.

Forbilledligt: du ved hvor du har din ledelse… Jeg har set alt for mange arbejdspladser, hvor netop ledelsesskabt frygt er opstået pga. uvished. Det forpester dagligdagen og sætter rygterne i gang, når “døren” er lukket for meget og for længe.

Og så er det nytænkende! Ivan er årevis foran sin tid med denne ”out in the open” politik! Det fryder mig, at den gamle ledertype, som sværger til hemmelighedskræmmeri (er du mon en af dem? Jeg var!), er gået i kamp mod tiden. WikiLeaks’ nådesløshed, nyhedsstrømmens hurtighed og de sociale mediers nedbrydning af grænser udfordrer alle med hang til hemmeligheder. Jeg er blevet omvendt; jeg tror i dag på ledelse, hvor medarbejderne godt må høre, hvad jeg siger og mener. - Hvor jeg evalueres, netop fordi de lytter med. Og hvor lidt eftertænksomhed i mine udtalelser er en nødvendighed for at skabe den gode og sunde arbejdsplads.

Dagens udfordring: Forestil dig selv uden en dør!

PS: Og nej – bestyrelsesmøderne blev ikke holdt for åbne gardiner. De blev imidlertid heller ikke holdt på Ivan’s kontor.