Cath Danneskiold-Samsøe, Galleristen

Nothing comes from nothing …

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe er cool! Ingen tvivl om det. Men hvorfor og hvordan? Hendes historie er et imponerende vidnesbyrd om, hvad glødende interesse for kunst og kultur kan føre med sig. Mange danskere oversætter ”en sofistikeret person” med det meget korte ord: Snob. Læs med og se om elegance kombineret med intelligens, arbejdsomhed og passion egentlig er noget andet.

Cath fortæller sin historie med en charmerende international stemme. En snak med hende i det indre København kunne lige så godt foregå i New York, Paris eller Moskva, for samtalen bliver lynhurtigt løftet op på et niveau, hvor landegrænser er uden betydning. Den tidligere model, som blev kostumedesigner, grevinde og PR-boss i sit eget kommunikationsfirma er nu i fuld gang med en professionel karriere som galleriejer. Og det er tydeligvis her i kunsten, hun finder det globale perspektiv - meningen med livet.

De fleste kender hende nok som modeikonet med det perfekte hår på den røde løber. Anna Wintour, Suzy Menkes og Grace Coddington er andre eksempler på karismatiske kvinder med et signatur look. Fælles er en genkendelighed i deres fremtoning, som gennem årerne er blevet til et adelsmærke. Et klogt træk der sender et tydeligt signal til omgivelserne.

Fyrtårne holder man øje med; det ukendte holder man sig fra… specielt i krisetider, hvor der ikke tages chancer.

Cath har samme troværdighed i sin fremtoning. Der er dog ikke tale om noget egentligt strategisk valg, men mere en intuition. Svaret på Cath’s ”Klassisk med et twist” findes nemlig i en tidlig alder, hvor hun ifører sig sin mors perlekæder, Coco Rouge læbestift, hvid skjorte og sorte cigaretformede bukser. Stil er således helt naturligt. Derfor kan hun i dag tage et par 15 år gamle Chanel støvler og en kjole fra år 2000 ud af skabet og stadig gøre en fantastisk entré.

Hun lægger ikke skjul på, at hun havde en privilegeret opvækst på en dyr adresse. Et rigt kulturliv med masser af kunst og dannelse var de naturlige ingredienser i hendes konservative opdragelse. Målet var, i tidens ånd, at blive den perfekte værtinde – at kunne repræsentere og mestre salonkonversation… At hun ved et tilfælde i stedet endte som hårdtarbejdende erhvervskvinde, er også kommet bag på hende selv. En 60 timers arbejdsuge lå bestemt ikke i kortene. Som PR-kvinde for nogle af verdens mest prestigefyldte brands blev hun imidlertid så dygtig, at folk ligefrem troede, hun var ansat af Louis Vuitton.

Det var hun ikke – de var en kunde blandt flere; men det er et strålende udtryk for, hvor troværdig kommunikation bliver, når man bringer sin egen integritet i spil. For det gjorde Cath; faktisk repræsenterede hun sine kunder så effektivt, at hun selv i dag, flere år efter, ofte må se sit navn kædet sammen med de tidligere kunder. Det må ses som et bevis for, at jobbet blev udført til perfektion.

Selvom Cath er en stor fortaler for uddannelse, var det ikke en fin kandidatgrad, som gjorde, at hun blev udvalgt til at repræsentere det prestigefyldte Louis Vuitton. Det var derimod hendes visionære DNA – det sublime blik for kunst og kultur og en first mover’s nysgerrighed. Hertil kom dannelsen med rod i de konservative værdier; evnen til at begå sig.

– Alt det andet kunne læres hen ad vejen, konstaterede man på hovedkontoret i Paris. Og som Cath tørt udtrykker det i dag, så bliver man altså ikke sofistikeret af at tage en uddannelse. Opfordringen til unge karrieremennesker lyder derfor klart: enhver har ansvar for at kultivere sig selv! - Læse om kunst, diskutere kunst og opleve kunst. På den måde opbygges et globalt ordforråd, så man altid kan byde ind med en interessant bemærkning, uanset hvor man befinder sig. I en samtale med Abramowich eller andre internationale tycoons gør man bestemt ikke indtryk ved at tale om vejret!

Cath holder foredrag og workshops for erhvervslivets topledere, som hun udfordrer med sit koncept ”Contemporary Thinking”. Hun mener, at CEOs, som forbillede for hele organisationen, har en forpligtelse til at være kultiverede og søge udviklingen på den internationale kunstscene.

Kunsten er samfundets dygtigste seismograf og reflekterer den tid, vi lever i med alle nuancerne. Netop i maleriet, arkitekturen, balletten, operaen osv. kan man ofte finde inspiration til løsninger, der kan bruges langt ind i virksomheden.

Mange modeinteresserede CBS piger (og drenge) med drømme om at arbejde med verdens førende brands kan derfor med fordel skrue op for nysgerrigheden og fordybe sig i kunstens univers.

For hvordan vil man formidle en levende og kultiveret historie for luksusmærker som Hermès og Goyard, hvis ikke man netop skeler til det globale kultursprog. ”At arve historie er at arve et ansvar”, som kunstneren Edmund de Waal formulerer det.

Louis Vuitton sælger en mere end 150 år gammel tradition til et internationalt og kræsent publikum, der er parat til at betale hundredtusinder af kroner for et håndlavet kuffertsæt. Det er i den kontekst, man skal forstå deres kernekunder - som nok ikke er dig og mig på Strøget i København. Sådan en formidlingsopgave løses ikke alene med en fornem akademikertitel.

Modebranchen har Cath for længst lagt bag sig. Når vi ser hende i dag til shows under den danske modeuge, er der tale om en håndfuld besøg hos de dygtigste i branchen; herunder gamle bekendte fra tiden, da hun selv arbejdede som model. Hun plejer disse relationer dels af loyalitet og dels af nysgerrighed efter at følge deres udvikling. Hendes engagement fornægter sig aldrig – hun skriver altid personlige breve til designerne bagefter og giver dem konstruktiv kritik. Der er ikke noget easy does it hos Cath & hendes venner.

Af samme grund er hun ked af, at så mange unge mennesker fejlagtigt får det indtryk, at det gode liv foregår på den røde løber.

Den dyrkelse af uhæmmet eksponering som fænomener som Paris Hilton og Paradise Hotel har bragt med sig gennem det sidste årti, er ikke noget man skal stræbe efter for at udfylde sit liv. At store biler og andre tydelige statussymboler har overordentlig stor betydning for nogle mennesker, underkender Cath ikke, men pointerer, at materielle goder kræver en vis begavelse, før man kan bruge det til noget. Personligt søger hun den mentale luksus – en tur i operaen, den årlige sansetur til Art-Basel… eller blot overskuddet til at møde andre mennesker med tolerance og fleksibilitet.

Det klare råd til de unge, som søger at bevæge sig opad på karrierestigen, er at være åben over for de muligheder, der byder sig. Som hun siger: ”man må aldrig misbruge generøsitet!”. Cath, der selv blev opdraget til at være tilbageholdende, måtte gennemgå en udvikling i sit voksenliv, inden hun for alvor turde gribe de chancer, hun fik tilbudt. Hidtil har hun aldrig valgt arbejdet – arbejdet har valgt hende. Den ultimative udfordring var derfor, da hun bestemte sig for at åbne sit eget galleri i Bredgade i 2010 og dermed træde ind på den benhårde kunstscene.

Og hun smiler selv ved tanken, for mange har sikkert tænkt: ”Hvad pokker - skal grevinden nu lege galleriejer?”. De færreste ved jo, at kunsten har spillet hovedrollen gennem hele hendes liv.

Som galleriejer skal Cath som udgangspunkt tænke kommercielt – nøjagtigt som hun gjorde som PR-kvinde. Men Cath er i bund og grund filantrop – måske fordi hun ikke er opdraget til at tjene penge, men til at repræsentere værdierne. Når der så pludselig står hendes eget navn over gadedøren, så er det hendes egen gode smag, der udstilles og sættes til salg. Udvikling skabes i periferien og ikke i bredden, så det er ikke naturligt for Cath at søge mod det kommercielle. I sit galleri, hvor hun formidler international samtidskunst, synes præmissen at være at udfordre, inspirere og undervise det danske kunstpublikum med bl.a. foto- og installationskunst. Hun kunne sagtens have valgt en lettere tilgang med en bredere appel, men hun sætter ikke sin integritet over styr.

Nu må man ikke forveksle det at have integritet med at være blåøjet. Cath er udmærket klar over at galleriet skal sælge, så de kunstnerne, hun udvælger, kan tjene penge og dermed få råd til at producere mere. Men i en tid, hvor mantraet ”Connect with your customers in their own terms” prædikes igen og igen, tænker Cath imidlertid anderledes; og det kan vise sig at være hendes store konkurrencefordel. Hun har kun været i gang i sit offentlige galleri et års tid. Det må derfor ses som en stor anerkendelse og tillid, at Vejle Kunstmuseum – for anden gang – har valgt hende til at kuratere en udstilling på museet, som kan ses nu til foråret. Hun er med sin baggrund mere end et frisk pust i en benhård branche i en krisetid.

Utrolig mange mennesker fremhæver i dag, at de er kreative, men hvad kan det bruges til i en større sammenhæng? De fleste børn er også kreative…

Cath er en af de heldige, som også er innovativ – med inspiration fra kunstens verden trækker hun sine ideer ind i sammenhænge, hvor de kan eksekveres på en profitabel måde. Marketingguruen Peter Fisk udtalte en gang om et underholdningskoncept: ”I was transported by their music, costumes, characters, and performances to a magical place, somewhere amazing” … Det bliver spændende at se, hvordan Cath griber det an; hun har alle gode muligheder for at finde nye veje for iscenesættelse af kunsten.

Vi må ikke bebrejde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, at hun lever og ånder for sin passion; det er ikke snobberi. Det kræver imidlertid et mentalt overskud at finde glæde i kunst – det er ikke uden grund, at kunsten er placeret på øverste hylde i Maslows behovspyramide. Og så kræver det masser af tid og kræfter at forstå dét, som ikke har nogen praktisk funktion, men som udelukkende taler til vores sanser og intellekt. Cath har tydeligvis selv set lyset – og som hun siger med et stort smil: Nothing comes from nothing.

© Berckentin, 2012

- Photo credit: Tim Bjørn