Ann C. Schødt, HR-eksperten

"Hvad er det, du kan?"

Et møde med HR-ekspert, forandringskonsulent og forfatter Ann C. Schødt er en gave til ethvert menneske, der vil fremad. Ann, der har mangeårig erfaring på HR-området fra bl.a. Ferring, IVECO, Lisberg-Wingmanager og flere internationale virksomheder, ønsker at gøre op med begrænsningerne i vores liv. Alt for ofte bliver vi låst fast i negative roller, som med tiden bliver styrende. Ann har gjort det til en livsopgave at bekæmpe spildt potentiale! - Det er en stor og beundringsværdig opgave. Hér på bloggen løfter hun en flig af sløret for, hvilke overvejelser unge mennesker med mod på karriere kan gøre sig… Nedenstående er tankestof til dig, som gerne vil have det bedste ud af dine muligheder:

Det kan være en voldsom oplevelse at forlade studiets trygge ramme og bevæge sig ud mod arbejdsmarkedet, smækfyldt med ambitioner og et ”Her kommer jeg!” Det første spørgsmål, du møder, er ”med hvad?” - Og det har mange unge kandidater faktisk svært ved at svare på. Jobsamtalerne kan derfor blive en brat opvågning. Erhvervslivet vil nemlig ikke have teorier, men praktisk erfaring. Ikke strategi, men løsninger. Hurtigt og let aflæseligt på bundlinjen!

Det akademiske filter…

Kimen til denne forvirring findes ofte på uddannelsesstederne, som er udtalt teoretiske og ensrettende. I iveren efter at lære de studerende at forholde sig kritisk og analytisk til kilderne, ser man verden gennem et akademisk filter, som ikke har meget med virkeligheden at gøre. Som nyuddannet skal man ud og lære sit fag - i mesterlære. Man bliver ikke god til f.eks. at skrive fængende PR-tekster, medmindre man øver sig igen og igen. Den amerikansk baserede videnskabsjournalist og forfatter Malcolm Gladwell har defineret, at det tager 10.000 timer at udvikle et talent til noget ekstraordinært. Gedigent håndværk og succes opnås gennem slid. Og masser af det! - Måske en udfordring for en generation, som er vant til, at alting kun er ét klik væk… Ann kan imidlertid bekræfte, at det hårde slid bliver belønnet.

Når du skal vælge din karrierevej, er der brug for en relativ lavpraktisk tilgang. Det allerførste spørgsmål, du skal stille dig selv, er: Hvad brænder du for? Sådan helt konkret. Hvad ønsker du at arbejde med hver dag… Det kan de fleste nok svare på, for svaret læner sig tit op ad drømmene. Måske siger du ledelse og har i mange år gået med et stort ønske om at blive direktør en dag.

Næste spørgsmål er for mange langt sværere, nemlig: ”Hvad kan du?”. - Og det deler samtidig en stor gruppe mennesker op i to modpoler: Dem, som mener, de kan det hele, og dem, der mener, at de slet ikke kan nok. Hvis du efter fem år på skolebænken kun har læst om ledelse, så er du ikke leder. Teoretisk uddannelse er ikke lig med kompetencer. Har du til gengæld arbejdet frivillig som spejderleder i flere år, eller har du været fodboldtræner, siden du var 18, så kan du allerede noget. Ledelse er, som alt andet, en karrierevej, hvor du er nødt til at have noget praktisk erfaring, inden du får kompetencerne. Så Ann’s klare råd er, at man skal starte ud med realistiske ambitioner. Du kan i karrierens start oftest lære mere som assistent end som leder. Så du spilder ikke din tid; det er en god investering.

Planlæg din karriere…

Karriereplanlægning er, modsat hvad nogen mener, ikke med til at fastlåse dig, tværtimod – det udvikler dig. Den romantiske historie om toplederen, der startede med at være assistent - og som så, sådan helt tilfældigt, endte som direktøren-for-det-hele er fantastisk. Men lad være med at satse på heldet. Ligesom en virksomhed planlægger sit afkast, må man også sætte struktur på sin egen karriere. Ann anbefaler at tage udgangspunkt i John Evan-Jones model, hvor man gennem grebene ”vision-ambition-handlingsplan” får retning på sin indsats og sine valg.

For Ann’s eget vedkommende stod hun for 10 år siden i en situation, hvor hun tog sin karriere op til overvejelse. Hendes passion havde altid været at skrive og formidle - og hun havde samtidig en stor lyst til at arbejde med mennesker. For at kombinere de to ønsker, var hendes vision, at hun om 10-15 år, kunne ernære sig som forfatter, foredragsholder og konsulent.

En realistisk ambition var derfor, at hun i løbet af en 3-5årig periode kunne arbejde som HR Manager, idet hun allerede havde arbejdet inden for feltet i et par år. Yderligere var hendes ønsker, at det skulle være en international virksomhed, gerne med skandinaviske aktiviteter og med et bredt arbejdsfelt.

Når visionen og ambitionen er defineret, skal du lægge en klar og enkel plan for, hvad der er nødvendigt at gøre – udrette hver dag – i de kommende 12 måneder. I denne del af processen står viljestyrken virkelig sin prøve. Det kræver vedholdenhed at holde fokus. Og det er ikke alle, der lykkes med det. Har du imidlertid fået fat i det rigtige – dét du brænder for – så bliver indsatsen meningsfyldt i en sådan grad, at tiden flyver.

For Ann’s vedkommende brugte hun det første års tid på at skrive. Hver formiddag skrev Ann på en bog og trænede dermed sit talent for at skrive. Hun gjorde en ihærdig indsats for at komme tættere på forfatterdrømmen. Samtidig gav det livsglæde at arbejde med det, hun var rigtig god til. Og det gav mening. På den måde fik hun energi til målrettet jobsøgning om eftermiddagen. Ansøgningerne blev sendt af sted i et fast flow, og hun endte med at blive tilbudt et barselsvikariat som HR Manager hos Ferring. Efter vikariatets udløb søgte hun – og fik – jobbet som skandinavisk HR Manager i den store internationale IVECO-koncern. Alt sammen inden for to år fra hun målrettet gik i gang med at arbejde med sin karriere!

Efter endnu et par karrierejob sprang Ann ud som selvstændig konsulent i efteråret 2011. Krøllen på historien er i øvrigt, at Ann udgav sin første bog "Behovsbestemt HR-ledelse - virksomhedens behov & de menneskelige ressourcer" tilbage i 2010… Samme bog er her i august 2012 udkommet på svensk. På den måde nåede hun alt det, hun oprindeligt satte sig for - endda i en fin tid. Det hårde slid blev belønnet.

Hvad er det, du kan?..

Det kan rigtig godt betale sig at vælge sin karriere med omhu – det er en fantastisk følelse, når man udlever sin drøm. For Ann er det glæden ved at kunne gøre en forskel for andre mennesker. Være med til at flytte dem og give dem mod til at finde styrken, energien og selvværdet. Det er der mange kunder, som opsøger Ann for at få hjælp til. - Og så er vi tilbage ved det store spørgsmål, som Ann uvilkårligt må stille: ”Hvad er det, du kan?”.

Den engelske filosof og Nobelpris-modtager Bertrand Russel formulerede engang, at uvidende mennesker altid er så selvsikre, mens de, som har større viden, altid er fyldt med usikkerhed og tvivl.

Vi taler her om Dig-som-mener-du-kan-det-hele og Dig-der-mener-at-du-slet-ikke-kan-nok.

Dunning-Kruger effekten…

Inden for adfærdspsykologien er den første gruppe beskrevet af psykologerne Dunning & Kruger. De lægger også navn til den teori, hvor utrolig ringe selverkendelse simpelthen umuliggør egen accept af manglende talent og dygtighed. Teorien er af nyere oprindelse, men fænomenet er velkendt; bl.a. udtrykt i det gode gamle danske ordsprog ”Tomme tønder buldrer mest”.

Det dækker ofte over mennesker, som hjemmefra er blevet kodet af deres omgivelser til at tro, at de er helt fantastiske. Årets Leder 2011, Lise Egholm, har et bud på, hvordan det kan ske. Hun kalder dem for projektbørn – dem som har siddet på glaspotte midt på spisebordet, mens de rosende ord er strømmet ned over dem. Det er de børn, der senere kun kan tælle til 1 i klassen - og som aldrig lærer at forstå, at de faktisk er 26.

Disse børn bliver voksne en dag, og så kalder Ann dem for Dunning-Kruger-typen. De får succes i livet ved at være enormt dominerende. De trumfer deres vilje igennem med stor selvsikkerhed, høj stemmeføring, egoisme og sågar gråd eller raseri, hvis det hjælper. Vi er alle stødt på dem på studiet eller på jobbet. Nogle gange ser vi dem også på tv, når de toner frem i de første runder af X-factor og reagerer med ægte chok og vrede, når dommerne konfronterer dem med, at de bare ikke kan synge.

For en Dunning-Kruger type vil altid blive afsløret til sidst. Har man siddet til jobsamtalen og fejlagtigt givet indtryk af, at man kan både det ene og det andet, så vil virkeligheden indhente en, når der skal præsteres. Det ender ofte med en fyreseddel. Og med den lille finurlighed, at Dunning-Kruger typen forlader arbejdspladsen forurettet og med den holdning, at det var chefen, der var en idiot.

Impostor syndrome…

Den diametrale modsætning er den gruppe mennesker, som Ann sætter så stor pris på at arbejde med i sin konsulentvirksomhed. Dem, som har en lav selvtillid. – I så høj grad, at det virker lammende og betyder, at potentialet aldrig bliver bragt i spil. Den evige frygt for at blive afsløret i, at man ikke er god nok, dygtig nok osv. Fænomenet er beskrevet af psykologerne Clance & Imes og kaldes impostor syndrome. Det er en udbredt frygt blandt nyuddannede, men både mænd og kvinder langt inde i deres karriere, ja gennem hele livet, kan kæmpe med dette ”svindlersyndrom”, som er enormt belastende og tærende for ellers dygtige og kompetente mennesker.

Der er oftest tale om intelligente mennesker, som fejlagtigt tror, at andre nok kan det samme. Deres imponerende resultater tilskriver de held og tilfældigheder frem for deres eget talent. Ann har i sin rådgivningsvirksomhed udviklet redskaber til at hjælpe disse mennesker. Udbyttet udebliver ikke; hvis man ikke er klar over det, er det er en øjenåbner af rang at nå til den erkendelse, at man rent faktisk er dygtig inden for sit felt. Det kan ændre et liv og en karriere fuldstændig.

Få en realistisk selvopfattelse…

Uanset om man tilhører den ene eller anden yderpol, er Ann’s helt klare opfordring: Få noget fakta på bordet! Find ud af hvad du kan. Få en realistisk selvopfattelse. Og få evt. hjælp og støtte til at fralægge dig den uhensigtsmæssige rolle. Dén viden kan være forskellen på depression og stress eller livsglæde og energi. Det er ikke sjovt at være nået midtvejs i livet, før man f.eks. via en 360-graders-evaluering finder ud af, at man agerer ud fra Dunning-Kruger-effekten. På det tidspunkt er den ungdommelige charme og friskhed forsvundet, og et langt CV med mange korte og afbrudte ansættelser kan nu forhindre, at man kan komme videre. Det er heller ikke sjovt som 50årig at finde ud af, at man går rundt med en masse potentiale, som bare aldrig er blevet bragt i spil på grund af manglende selvindsigt og ringe selvtillid.

Ann’s råd er klart: Det handler om at indse realiteterne, mens du kan nå at handle på dem. Tester du f.eks. din intelligens og bliver det fastslået, at du hører til blandt de ca. 2% i befolkningen, som er højt begavede, så er det en viden, som vil ændre og forklare meget i dit liv og adfærdsmønster. Med sådanne faktuelle oplysninger på bordet, vil selv imposteren begynde at anerkende og omfavne sit potentiale.

Talent vs. Jantelov…

I det hele taget slår Ann igen og igen på tromme for, at vi i langt højere grad dyrker talentet og individets potentiale, uanset om det er bogligt, kreativt eller musikalsk. Hun har et meget anstrengt forhold til middelmådighed og ensretning. Ann håber, at vi her i Jantelovens Danmark på et tidspunkt erkender og også accepterer, at dét med intelligens har en betydning. Man får ikke udfoldet talent og potentiale, uanset hvad det måtte være, hvis vi alle sammen skal være ens. Det er tankevækkende, at vi som samfund hylder en OL-medalje, men hvis man til et middagsselskab fortæller, at man er blandt befolkningens bedst begavede, så er der størst sandsynlighed for, at snakken går i stå, eller emnet bliver skiftet brat. Vi støtter princippet om de lige muligheder, men kommer samtidig til at sætte baren for lavt, hvilket ses allerede i folkeskolen. Hvis vi blot kunne nå dertil, hvor individet får lov at udvikle og tilegne sig så megen viden som muligt inden for et interesserefelt, så vil talent, blive åbenlyst på et meget tidligt tidspunkt. Det handler om at se – og forsøge at forstå – hvad det enkelte menneske rummer.

Udnyt dit præstationsmønster…

Med alle disse erkendelser i behold er nøglen til at få det bedste ud af sin arbejdsindsats ifølge Ann at udnytte sit præstationsmønster optimalt. Har du et svingende præstationsmønster, hvor indsatsen eskaleres helt op til deadline; eller kører du en jævn stabil indsats hele tiden; eller er du kendetegnet ved et interessestyret springvist præstationsmønster, hvor høj produktivitet kan afløses af lange perioder uden gejst og resultater? Uanset hvilket mønster du kan genkende dig sig selv i, så er bevidstheden omkring præstationen meget vigtig for at kunne præstere optimalt. Leverer du f.eks. en stabil arbejdsindsats hele tiden, så er der ingen grund til at hænge på kontoret efter kl. 17, blot fordi det er dét tidspunkt, hvor visse kolleger kommer op i gear. I den situation er det langt sundere for både dig og din arbejdsplads, at man går hjem og lader op til næste arbejdsdag.

Det er en stor fordel, at din leder og dine kolleger også kender dit præstationsmønster på arbejdet; det kan rydde en masse misforståelser af vejen. For vi er forskellige på det punkt – og langt de fleste har sikkert oplevet gruppearbejdet, der bare ikke fungerede, fordi man var uopmærksom på at planlægge efter gruppemedlemmernes individuelle præstationsmønster. Erkendelsen, åbenheden og accepten er afgørende for et team. Så drop den dårlige samvittighed bare fordi du måske arbejder i en anden rytme end dine kolleger. Fokusér i stedet for på, hvordan du tilrettelægger dit arbejde, så resultaterne ikke udebliver.

Implementerer du ovenstående betragtninger i din karriereudvikling, tager du samtidig selv styringen og bliver dermed mindre afhængig af tilfældigheder. Det er dét, som Ann opfordrer os alle sammen til. Find ud af hvad du kan - og brug det effektivt!

Har du lyst til at vide mere om Ann’s erfaringer og tanker, så læs med på Potentialefabrikken.